Sganarels Reyse til Det Philosophiske Land

2.5/5 ( ratings)

I Ep. 447 siger Holberg, at denne Komedie blev skrevet straks efter »Plutus«, som var hans første til den genoprettede Skueplads: »Argumentet er taget af Klims Underjordiske Reyse«. I »Peder Paars« gjorde Holberg Udkast til Karakterer, som skulde dukke op i det første Hold Komedier. Gert Westphaler og Per Degn har allerede faaet Navn dér . »Philosophus udi egen Indbilding« er, som vi har set her ovenfor, indirekte forberedt af Holbergs Heltehistorier. »Sganarels Reyse« er slet og ret en Dramatisering af Beretningen om Det filosofiske Land, som Niels Klim besøger under sin Rejse omkring Planeten Nazar . Det maa dog mærkes, at Klim som en kysk Josef sled sig bort fra en Filosofhustru, der forførerisk greb fat i hans Kappe.

Den dramatiske Impuls til denne lille Komedie kom antagelig fra Molières Enakter Le Mariage force, Det tvungne Giftermaal, som var opført i Lille Grønnegade 1727 og efter den teaterløse Pause igen 1747 og 1749. Den handler om en Mand paa over 50, der vil gifte sig, men nu frygter, at hans forlystelsessyge Tilkommende skal gøre ham til Hanrej. Han spørger da to Filosoffer til Raads. Den ene, Pancrace, er en Sprogpedant, der har Træk fælles med Magister Stygotius , desuden med Erasmus Montanus og den farende Polyhistor i »Den Stundesløse« ; den anden, Marphurius, er en skeptisk Filosof, som med Scenens Forløb er overført til »Sganarels Reyse«, 7. Scene. Molières Brudgom, som for Resten hedder Sganarelle, faar ingen Oplysning af de to forstyrrede Lærde. To Sigøjnersker spaar ham - uden at tage Frygten fra ham. Men da han nu søger at undgaa det aftalte Ægteskab, tvinges han af Brudens Broder til at holde sit Løfte. Tilskuerne véd nu, at Sganarelle garanteret bliver Hanrej.

Holberg bevæger sig med samme spøgefulde Sikkerhed som Molière blandt Oldtidens filosofiske Skoler eller »Sekter«, som man kaldte dem. Med Holberg 3. og 4. Scene føres vi tilbage til Skæmtedigtet »Democritus og Heraclitus« , Skeptikeren og Stoikeren minder os om Chiromanticus i »Barselstuen« . I Epistlerne kommer de alle igen. Der er dog én livsfilosofisk Retning, som Holberg ikke gerne spøger med. Det er Epikuræismen, hvis Tilhængere stod for ham som Ateister, der kunde være farlige for en Stat. Se Epistel 335, i Bind XI.

Litteratur.Molières Lystspil oversatte af B. Arnesen Kali, Bind II, 1870, S. 1 ff: Det tvungne Giftermaal.

ADL:
http://www.adl.dk/adl_pub/pg/cv/ShowP...

Holbergsskrifter.dk:
http://holberg.bccs.uib.no/xtf-prod/v...